Det kræver mod, Bjørn

Det kræver mod, Bjørn

Af Kenny Bruun Olsen
Offenliggjort 27 oktober, 2009

Kære Bjørn Medom Nielsen, mange tak for dit forudsigelige syn på Venstre og dets kandidater. Vi kan trods alle dine teoretiske ønsketanker meddele dig, at der ikke er uenige eller i splid i Venstre.

Det er rigtigt at vi er 4 kandidater fra Venstre der har og har haft en anden holdning til lukning af Fredericia Skibsværft og kontrakten med Realdania, og det er der plads til i Venstre.Forskelligheden i Venstre, er en af mange ting der gør at partiet tiltrækker selvstændig tænkende mennesker som ikke vil lade sig styre af en diktator.

Her tænker jeg på jeres leder, Uffe Steiner Jensen, han acceptere ikke forskellighed i rækkerne, ingen må have anden mening end den han har, og specielt ikke i projektet omkring Fredericia C og for dan sags skyld Danmark C.

Jo … Bjørn du havde en lille mærkesag da du sad i folketinget “hundes efterladenskaber skal fjernes af hundeejere” det var flot …. men den skabte vel ikke den store tumult i din partitop.

Og de andre uenigheder I har i jeres parti, som du nævner i dit læserbrev, kommer nok aldrig op til overfladen, da ingen må eller tør bringe emnerne frem, og forståeligt nok, hvis man vil have en position i partiet.

Men Bjørn et godt råd til sidst herfra “du ved hvor du har Venstre når du begynder at tænke selvstændigt”.

Kommentarer