En by med caféliv
Offenliggjort 26 oktober, 2009
Jeg er født og opvokset i Fredericia og har i mange år fundet det underligt, at der reelt kun var en café i byen.
Der er nu 2 caféer, men det er slet ikke nok i en by af Fredericias størrelse. Der er ingen liv i byen, når butikkerne har lukket, hvilket er en skam.
Jeg vil derfor arbejde for at tiltrække flere cafeer til byen og yde en aktiv indsats for, at bl.a. unge mennesker og børnefamilierne synes, det er hyggeligt at tilbringe f.eks. deres lørdag formiddag i midtbyen i stedet for at tage til de omkringliggende byer.
Det har også en betydning for livet i midtbyen at mange unge flytter fra byen for at videreuddanne sig efter tekniske skole/handelsskolen/gymnasiet, fordi disse muligheder ikke findes i Fredericia (hvis de ikke vil være maskinmestre). Fredericia er således afhængig af, at de unge vælger at flytte tilbage til Fredericia efter endt uddannelse. I den forbindelse er det væsentligt, at der er attraktive jobmuligheder for de unge.
Jeg vil derfor også arbejde for at tiltrække flere virksomheder til byen.









Kommentarer