Fredericia fortjener en ny ledelse

Fredericia fortjener en ny ledelse

Af Peder Hvejsel
Offenliggjort 15 november, 2009

Efter næsten 90 års socialdemokratisk styre og 12 år med Uffe og Jane er det nu på tide, at der kommer en ny ledelse af Fredericia.

Der er sket meget de sidste 12 år i Fredericia og Venstre har været med til at træffe mange af de nødvendige beslutninger omkring Danmark C, boligplan, midtbyplan m.v.. Beslutninger som har bragt Fredericia et skridt fremad, men der er stadig meget socialistisk arvegods, som blokerer for endnu flere skridt fremad, ligesom der er store udfordringer, der skal løses. Det kræver mod og nytænkning.

Venstre har både erfarne og unge kandidater med Thomas Banke som spidskandidat og vi er klar til at tage næste skridt sammen med de øvrige borgerlige partier.

Kommentarer