Nyhedsbrev fra Anne E. Jensen

Høring om den finansielle regulering
I det midlertidige udvalg om finanskrisen var der høring og drøftelser af dels den makroøkonomiske udvikling, dels spørgsmålet om fremtidig finansregulering. Det er kompliceret stof – og i Danmark har man mest hørt meldinger om, at de kommende regler for kapitalkrav vil være et stort problem for realkreditten og vil koste hver dansker op mod 4000 kr. på grund af fordyrelsen af bankfinansiering. Der er god grund til advarslerne, men det er ikke kun i Danmark vi får problemer med de nye regler.

Ved en høring i det midlertidige udvalg for finanskrisen (CRIS) fremhævede Kern Alexander, at de kontinental-europæiske banker vil blive meget hårdere ramt af de nye Basel-krav end bankerne i UK og USA. Han havde mange andre interessante betragtninger især for feinschmeckere og hans indlæg kan ses på

www.europarl.europa.eu/wps-europarl-internet/frd/vod/player?eventCode=20100429-1500-COMMITTEE-CRIS&language=da&byLeftMenu=researchcommittee&category=COMMITTEE&format=wmv#anchor1
Hans indlæg starter lidt efter kl. 16 i videoen.

Fremlæggelsen af kommissionens budget 2011
I den forløbne uge fremlagde Kommissionen sit forslag til EU’s budget for 2011, og budgetkommissær Lewandowski fremlagde det i Budgetudvalget.

Han fremhævede, at forslaget til budget for 2011 lægger vægt på at sikre øget økonomisk opsving, investere i EU’s ungdom og morgendagens infrastruktur.  Ud af et samlet beløb på 142,6 mia. EUR er ca. 64,4 mia. EUR afsat til vækst, og heraf 58 mia. EUR (ca. 40 % af budgettet) til at støtte EU 2020-strategiens ”flagskibsprojekter”.

Medlemmerne af budgetudvalget mente nu, at der ikke var tale om meget nyt, og at der er tale om at eksisterende programmer bare skrives ind i den nye 2020-sammenhæng. Der er dog især en markant vækst i forskningsbevillinger – som Danmark godt kan bryste sig af at have kæmpet igennem, og også store stigninger i transportinvesteringer. Det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling stiger således med 13,8 % og når således op på 8,6 mia. EUR. EU har aldrig tidligere investeret så mange penge i dette program. De transeuropæiske transport- og energinet stiger med 16,8 % (1,3 mia. EUR), og programmet for konkurrenceevne og innovation får tildelt 4,4 % flere midler end i 2010 (549 mio. EUR).  Til gengæld er landbrugsbudgettet uændret i forhold til 2010 og 90 pct. af landbrugsstøtten er afkoblet – det vil sige den ikke griber ind i markedsmekanismen.

Strukturfondene er efter forsinkelser inde i en aktiv gennemførelsesfase, efter at de fleste styringssystemer er godkendt. Vi får så se om krisen og de store budgetunderskud kommer til at påvirke gennemførslen af projekterne.
Vores ordfører for budgettet har betonet særlig fokus på unge og uddannelse, og i en tid hvor over 20 % af EU’s unge er ramt af arbejdsløshed, er det selvfølgelig en naturlig prioritet. Og det er et af de steder hvor Parlamentet vil ønske flere penge. Men budgetrammen er stram. Når pengene til en række planlagte agenturer – herunder de kommende fælles tilsyn indenfor finansverdenen – regnes med, er der faktisk ikke mere margin at gøre godt med. Også indenfor udenrigspolitikken er rammen snærende og kun manglende realisme i budgetteringen af midler til Palæstina holder tallene pænt under rammen. Det synes vi i Parlamentet ikke er tilfredsstillende, og vi vil derfor skærpe vores krav om at gennemføre den midtvejsvurdering af den flerårige ramme, som Rådet på Gordon Browns initiativ fik indsat i aftalerne mellem institutionerne, men som Rådet helst vil glemme alt om nu.

2011-budgettet er det første under Lissabon-traktaten, og proceduren for vedtagelsen af budgettet er hurtigere end før med kun en behandling i Rådet og Europa-Parlamentet mod tidligere to. Desuden har Rådet og Parlamentet nu for første gang magt ved budgettets vedtagelse. Parlamentet har indflydelse på landbrugspolitikken, og er ikke længere alene om at have det sidste ord på resten af budgettet. Så det bliver meget spændende.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook