Mit første ½ år som byrådsmedlem
Offenliggjort 10 juni, 2010
Det første halve år har været præget af travlhed og meget nyt, som jeg har skullet læse op på og sætte mig ind i. Ligeledes har jeg lært en masse nye mennesker at kende, specielt er jeg rigtig glad for vores sammenhold og samarbejde i den borgerlige gruppe. Det har været nogle spændende 6 måneder, og tiden er gået meget stærkt. Jeg har lært en masse om Fredericia, som man som borger ikke tænker over i det daglige.
I sidste uge holdt jeg så min første offentlige tale, som var til åbningen af den nye pavillon bag Alléskolen, som hører under Fredericia Fritidscenter. Pavillonen spiller en vigtig rolle i dette område, eftersom de bl.a. gør en særlig indsats for at skabe gode aktiviteter til unge med anden etnisk baggrund. De er således gode til at opspore de børn og unge, som ikke automatisk kommer i SFO eller klubtilbud og få dem med ind i fællesskabet. Pavillonen har endvidere særlig fokus på at bruge sporten, idrætten og udendørsaktiviteter, hvilket understøtter forebyggelsesindsatsen for et sundere liv med mere bevægelse og sundhed, som har til formål at forebygge bl.a. overvægt blandt børn og unge. Pavillonen er blot et af de kommunale tilbud, som gør rigtig meget for vores børn og unge i Fredericia kommune.









Kommentarer