Hanne Lumby

Hanne Lumby, byrådskandidat (V)
Hanne Lumby
Kærmosevej 22, Erritsø
7000 Fredericia
Tlf. nr.: 41 16 58 98
E-mail: bylu@fredericiakom.dk
Hanne Lumby – byrådsmedlem for dig og Venstre
Hvad nu?
For mig er det vigtig at gøre en forskel! – Min drivkraft har altid været et medfødt socialt gen, der brænder for dem, der har det svært.
Dertil kommer en stæk vilje og tro på, at jeg, sammen med andre, kan give mit bidrag til en lidt bedre verden.
Derfor involverede jeg mig tidligt i frivilligt socialt hjælpearbejde og gennem de sidst 10 år i lokalpolitik, da jeg føler, det er her, jeg har størst indflydelse og virkelig gør en forskel.
Jeg brænder for byrådsarbejdet. Det er her vi træffer beslutninger om, hvordan borgernes skattekroner skal anvendes. Det er her vi beslutter om – ja stort set alt! Natur og Miljø, hvordan alle børn får en god og fair chance, unge og gamle får et godt og aktivt liv og her sikre vi os byen fungerer som den skal.
Jeg har sat tydelige Venstre fodspor i byrådsarbejdet: Penge til halbygggeri i Erritsø og Taulov, bevarelse af varmtvandsbassinet på Fredericia Sygehus, Fredericia Stadions placering ved Idrætscentret, integrationsarbejdet, ældreområdet, Vision2012 m.m.
Jeg har klare meninger om, hvad der fungerer, og hvad der kan gøres bedre, derfor vil jeg gerne have en periode mere i byrådet.
Facts om personen Hanne
Som rigtig Fæstningspige, født i en lille lejlighed i Vendersgade, er jeg stolt og glad for min by. Jeg voksede op på Calvinsvej, blev udlært i Danske Bank og har altid arbejdet i bankverdenen. Sideløbende har jeg uddannet mig indenfor sprog – jeg elsker at rejse, og økonomi – det er vigtigt og spændende. Jeg er gift med ”Fæstningsdrengen” Søren P. Jensen, der er stats.aut. revisor.
Vi har 3 børn, Trine, Jonas og Jacob. Og så er jeg så heldig at have 2 pragtfulde børnebørn, som sammen med deres forældre er flyttet hen på vores vej – og det er dem der er flyttet til os. Lykkeligvis har jeg stadig min mor, en frisk gammel dame på 87 år, der endnu bor i eget hjem, på trods af et helbred, der driller en del.
Min fritid
Går med politik og hvad deraf følger. Jeg vil gerne være maximalt klædt på til at træffe de beslutninger der skal tages i byrådet, derfor er jeg aktiv og interesseret i mangt og meget, der foregår i vores by. Jeg mener, det er ved kontakt med mennesker, man lærer mest.
Frivilligt socialt arbejde er en anden dejlig ”tidsrøver” for mig. Det er i Kræftens Bekæmpelse, Hånd i Hånd, Rumæniensprojektet m.v.
Kreativt går jeg i kast med alt (næsten), hvad mine hænder kan bruges til – ja, det spænder fra synål til hammer og spade. Sportslig er jeg mere blid. Dyrker aerobic og golf. Desuden danser Søren og jeg ugentligt, nu på 40. år med de samme venner.
Jeg, Hanne Lumby, vil
Kommunens økonomi:
Bruge kommunens indtægter så Fredericia kan svare enhver sit, men samtidig være nyskabende og nytænkende. Borgernes penge skal bruges bedst muligt til gavn for dem selv og kommunen.
Tiltrække nye borgere og dermed skattekroner, vi har brug for penge i kassen – så vi kan yde den bedste service.
Have en effektiv kommune med tilfredse borgere og glade medarbejdere.
Tidligere års budget- eller driftsunderskud i Fredericia Kommune skaber låste situationer, hvor panik og sparerunder erstatter overblik og skader velunderbyggede planer.
Ældrevelfærd:
Sikre vore ældre den hjælp de behøver og som vi politikere kan være bekendt.
Bevare det gode liv ved at sikre social tryghed og personlig frihed til at vælge over egne forhold
Sikre aktivitetstilbud i nærområderne
Det skal være slut med klagesager og avisoverskrifter med skrækhistorier om Fredericia kommunes ældrepleje.
Børn og unge:
Lave tilbud, der tilgodeser de stærke og de svage – fra vugge til voksen – omgående indsats
Have børn og unge væk fra gaderne og ind i sunde miljøer – så Fredericia igen bliver et trygt sted at færdes for alle.
Fredericia skal ikke fremover være en af de byer, hvor flest unge dropper ud af deres uddannelsesforløb og hvor det er nødvendigt at indføre visitationszoner i byens natteliv.
Derudover:
Vil jeg fortsat være meget opmærksom på udviklingen på integrationsområdet, uddannelsesløft for børn og voksne, kommunens ansatte, vores miljø – ja alt hvad der vedrører vores hverdag.
I samme forbindelse er videreudviklingen af DanmarkC med nye arbejdspladser en mærkesag. Sammen med etableringen af den nye bydel , FredericiaC, som jeg ønsker skal være et sted, hvor alle Fredericias borgere vil komme i kortere eller længere tid.
Sidst men ikke mindst vil jeg tage hånd om de områder, DU gør mig opmærksom på! Jeg er din politiker
Kontakt mig gerne på tlf. 41165898 eller mail: bylu@fredericiakom.dk
Personlig hjemmeside: http://www.hannelumby.dk









Kommentarer