Nu synes jeg ikke, at regeringens påtænkte betalingsring på nogen måde er en fremsynet investering. Men den risikerer så rigelig at blive overhalet af den teknologiske udvikling ligesom flåde-egene. Der er nemlig meget store fremskridt i intelligente transportsystemer, der ville kunne give langt bedre løsninger for borgerne. Derfor burde al opmærksomhed rettes mod sådanne muligheder.

I sidste uge var jeg til et møde om de projekter, der er med til at føre EU’s strategi for intelligent transport ud i livet. Det er i et netværk, der hedder EasyWay, som omfatter de nationale vejmyndigheder, motorvejselskaber – inklusive Sund & Bælt – og andre aktører til udvikling af intelligent transport. Formålet var at få drøftet mulighederne for at videreføre arbejdet i de kommende år, og sikre bevilling til projektet under den næste ramme for TEN-T 2012-2020. Nu er ITS, der er standardiseringsarbejdet for vejtransport og intermodal transport, hylende billigt set i forhold til de IT-informationssystemer, som EU har opbygget for tog (signal-systemet ERTMS) for søtransport og for luftfart (SESAR). I perioden 2007-2013 bliver der brugt 200 millioner Euro, plus hvad der investeres nationalt og privat. De andre systemer koster milliarder. I Danmarks infrastrukturplan for de kommende år, hvor der var en ramme på omkring 100 mia. kr., koster togsignalsystemet ERTMS over 20 mia. kr. – men der er afsat 600 millioner til ITS på vejsiden – og det bringer endda Danmark i front.

Kommissionen fortalte, at man vil fortsætte arbejdet, men med en strammere ledelse og med et klarere fokus. Således vil det være nye løsninger for den digitale tacograf og vejafgiftssystemer, der skal være i fokus. Og når man således samler kræfterne om at udvikle nye og fælles specifikationer er der en reel chance for et gennembrud. Hvor man får nye, billige og effektive systemer. Hvis det kan kobles sammen med en ny og mere fleksibel måde at regulere køre-hviletid for lastbilchaufførerne, så det ikke længere skal være en stressfaktor, tror jeg det kan bringe en bedre tilværelse til det kørende folk.

Arbejdet i ECON
Jeg har tidligere nævnt, at det økonomisk-monetære udvalg ECON er det p.t. mest lovtunge udvalg i Parlamentet. Og der er fortsat megen lovgivning på vej.

Udvalget har mange interessante høringer i forbindelse med arbejdet med lovgivning. Udviklingen på de finansielle markeder løber hurtigt, og løsninger, alle var enige om for blot et par år siden, kan hurtigt stå i et andet lys. Et godt eksempel er kravene om at banker skal tilskyndes til at investere mere sikkert i statsobligationer. Udviklingen de seneste par år har vist, at det ikke er let at finde en enkel og robust definition på et sikkert og likvidt aktiv. Derfor er høringernes skarpe øjebliksbilleder et godt supplement til den omfattende litteratur vi druknes i.

I denne uge var det høring om kreditvurderingsinstitutterne og om de to støttefonde for lande i krise ESM og EFSF. Høringen om kreditvurderings-institutterne tager udgangspunkt i et forslag til revision af en forordning fra 2009, der sætter rammer for kreditvurderingsinstitutternes virksomhed. Forordningen er revideret en gang allerede i 2010, hvor EMSA, myndigheden for markedsinstrumenter, blev gjort til tilsynsmyndighed sammen med de nationale myndigheder. Ny er der en tredje revision på bordet, der skal sikre større gennemskuelighed, styrke konkurrencen mellem institutter og gribe ind overfor interessekonflikter, regulere offentliggørelse af vurderinger af staters gæld, mindske betydningen/vægtningen af vurderingerne hos myndighederne og gøre institutterne økonomisk ansvarlige, hvis de groft forsømmer deres opgave.

I høringen deltog repræsentanter fra alle interessenter fra myndigheder (EMSA) til investorer, banker og kreditvurderingsinstitutter. Der blev generelt bakket op om ønsker om mere konkurrence, men det er svært at finde en model, der sikrer det.

Standard & Poors og Moody’s har over 80 pct. af markedet. Og selv om der har været røster fremme om at etablere et europæisk kreditvurderingsinstitut, tror jeg ikke, at det indenfor en overskuelig fremtid vil kunne ændre dette billede. Alle var kritiske overfor Kommissionens forslag om at virksomheder på børsen skal skifte kreditvurderingsselskab hvert 3. år. Det vil ikke ændre konkurrencesituationen og blot betyde ekstra omkostninger. Spørgsmål og debat gav ikke noget klart billede af, hvorledes et flertal i Parlamentet vil stille sig til ændringerne af forordningen. Det får vi at se i de kommende måneder.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Det kan ikke nægtes, at Helle Thorning-Schmidts første optræden i Europa-Parlamentet den forløbne uge blev noget overskygget af situationen i Ungarn. Den ungarske statsminister tilbød nemlig at komme til Parlamentet for at forklare situationen i Ungarn. Parlamentet tog imod tilbuddet. Det var ikke uden betænkeligheder.  Man har aldrig gjort sådan noget før, og dertil kommer, at vi alt for godt kender Victor Orbans evne til at dreje debatten og informationen om den i sin retning. Frygten var således, at det kunne gøre situationen i Ungarn værre, især hvis ungarske medier fremstillede debatten som EU-parlamentarikeres skingre og urimelige angreb på Ungarn. På den anden side er det jo et adelsmærke for Parlamentet at være platform for åbenhed og dialog, og det ville kun kunne tolkes negativt, hvis man afslog hans tilbud om at komme til Parlamentet.

Som det udviklede sig blev der faktisk tale om en rigtig god debat. Interesserede kan finde debatten på:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-%2f%2fEP%2f%2fTEXT%2bCRE%2b20120118%2bITEM-021%2bDOC%2bXML%2bV0%2f%2fEN

Jeg tror at situationens alvor betød, at de fleste gjorde deres yderste for at være seriøse, høflige og præcise. Det betyder ikke, at det var en debat uden bid.  Viktor Orban lovede at gå de omstridte love igennem sammen med Kommissionen, og eventuelt foretage ændringer. Det er jo nok truslen om ikke at kunne få lån fra IMF snarere end Parlamentets trusler om at sætte en undersøgelse af Ungarns overholdelse af spilleregler for demokratiet i henhold til traktatens paragraf 7, der får den ungarske statsminister til at tænke sig om og bøje sig.

Det danske formandskab blev introduceret i Parlamentet med en tale af Helle Thorning-Schmidt og efterfølgende debat. Hun gjorde det godt, og hendes tale blev generelt godt og positivt modtaget. En markant undtagelse var Morten Messerschmidts indlæg, der var ualmindeligt groft og nedladende. Generelt er det reglen i Parlamentet, at man kæmper med og mod hinanden ved at tale argumenter og politik. Ikke ved at dæmonisere hinanden. Søren Søndergaard, som jo også er EU-modstander, holdt således en kritisk tale om statsministerens fokus på besparelser og økonomisk disciplin, når hun tidligere har ment, at man skal investere sig ud af krisen. Andre danske medlemmer, herunder Jens Rohde og Bendt Bendtsen, understregede, at energidagsordenen i høj grad skal være et succesparameter for det danske formandskab. Men i de danske elektroniske medier blev det Messerschmidt, der var det interessante. Og han var da i sandhed også det usædvanlige.

Det er ikke kun Ungarn, der præges af EU-skepsis. Den breder sig over alle lande i EU på baggrund af den økonomiske krise og vanskelighederne med at finde løsninger. Helle Thorning-Schmidt understregede som polske Donald Tusk gjorde det ved forelæggelsen af sit lands formandskab, at EU ikke har skabt krisen, men at den kun kan løses ved hjælp af EU.

Donald Tusk sagde sidste sommer, at set fra hans verden, er den krise EU er ude i nu intet i forhold til de vanskeligheder vore østeuropæiske venner måtte gennemleve i årtier. Fra 2. verdenskrigs lidelser til undertrykkelsen under Stalin, og fortsat undertrykkelse af basale frihedsrettigheder frem til muren faldt. Han fastslog desuden, at krisen jo ikke er udgået fra EU endsige skabt af EU og EU’s institutioner eller af EU’s budget. Og han fastslog, at vi ikke skal tro på de, der siger, at en tilbagerulning af EU og satsen på nationalismen er løsningen på problemerne – tværtimod vil det være vejen til katastrofe. Der er behov for solidaritet mellem nationer og mellem folk. Nogen skal give lidt for at hjælpe de, der er snublet til at komme på fode.

Det polske formandskab kunne ikke på en studs levere en løsning på krisen. For krisen er ikke noget, der løses på et halvt år.

Og selv om jeg mener, at Donald Tusks analyse generelt set holder, ser verden selvfølgelig helt anderledes ud for den græker eller spanier, der pludselig ser sit livsgrundlag forsvinde. Problemerne skyldes for dårlig disciplin i en lang række medlemslande og kan kun løses, hvis der er politisk vilje til at løse det i de pågældende lande. Krisen kalder først og fremmest på nationale løsninger. Men der er også brug for en fælles indsats.

Således kom den italienske statsminister Mario Monti i denne uge med en appel om, at de barske reformer bliver fulgt op af mere stabile løsninger på finansieringsproblemerne. Det er ikke nok med pisk, der skal også gulerod i form af billigere finansiering til.

Og her er det, at folk som Messerschmidt ikke har nogen løsninger, men kun leverer had og folkeforførelse. Det bør de ikke få held med. Det stiller ekstra krav til de af os, der ønsker fælles løsninger.

Jeg oplever nu oftere, at det er nødvendigt at forklare og forsvare værdien af EU, og det indre marked kommer under angreb fra personer, man ville vente automatisk var tilhængere.

”Hvorfor skal EU blande sig i alt? Hvorfor skal vi have et legetøjsdirektiv?”, spørges der. Og så må man jo forklare, at legetøjsdirektivet er forudsætningen for, at LEGO kan sælge over hele EU. Det er forudsætningen for, at LEGO ikke skal kæmpe med 27 forskellige nationale standarder og have mange forskellige typer af deklarationer på pakkerne. Det er selvfølgelig en kæmpe stor gevinst for virksomheden. Og det giver mindre bureaukrati – ikke mere bureaukrati – som fordommene om EU ellers går på. Til enhver tid vil der så være en diskussion af den konkrete udformning af direktivet. Også af, hvor detaljeret der skal reguleres. Men det er en ganske almindelig politisk debat, ikke et spørgsmål om vi vil have EU eller ej.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Fredericia Furniture Lounge (ved svømmehallen)
Fredericia Idrætscenter
Vestre Ringvej 100
7000 Fredericia

Dagsorden

1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Formandsberetning og drøftelse af foreningens for­hold
4. Behandling af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
   • a. Procedure for kommunalvalg 2013
   • b. Vedtægtsændring for kandidatbestyrelsen
   • c. Procedure for regionsrådsvalg 2013
6. Fremlæggelse af budget, og fastsættelse af medlemskontingent for 2013
7. Valg af formand
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
9. Valg af formand for kandidatbestyrelsen
10. Valg til kandidatbestyrelsen
11. Valg af delegerede til landsmødet
12. Valg af to revisorer og suppleant(er)
13. Eventuelt

I forbindelse med generalforsamlingen afholdes også opstilling af folketingskandidat.

Vedtægter  kan læses her og indkomne forslag kan læses herunder, eller rekvireres ved henvendelse til formand Jakob Ladingkær, tlf. 2990 1929, email: kontakt@v-fa.dk.

/ Bestyrelsen

Forslag A. Procedure for KV2013

Procedure for udarbejdelse af handlingsprogram

Der indstilles til, at bestyrelsen udarbejder et handlingsprogram ved inddragelse af medlemmerne og evt. andre.

Procedure for opstilling og valg af kandidater

Der indstilles til, at listens spidskandidat vælges ved en særskilt afstemning, og er Venstres borgmesterkandidat.

For at opnå valg skal en kandidat opnå mindst halvdelen af de afgivne stemmer.

Hvis spidskandidaten får forfald i tidsrummet mellem opstillingsmødet og valget afholdes nyt opstillingsmøde med valg af spidskandidat.

Listens øvrige kandidater indplaceres på listen ved afstemning(er) efter prioriteringsmetoden.

Hvis en af kandidaterne får forfald i tidsrummet mellem opstillingsmødet og valget, oprykkes de øvrige kandidater én plads på listen.

(jf. valglovens § 21 må en kandidatliste højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges til byrådet )

Opstillingsform og tidspunkt for opstilling

Der indstilles til, at opstillingsformen er sideordnet prioriteret. Opstillingsmøde(rne) afholdes inden udgangen af 1. kvartal 2013.

Opstilling på én eller flere kandidatlister

Der indstilles til, at Venstre i Fredericia opstiller til kommunalvalget 2013 én liste for hele kommunen.

Bemyndigelse til at indgå valgforbund

Der indstilles til, at bestyrelsen bemyndiges til at indgå det bredest mulige valgforbund

Forslag B. Vedtægtsændring for kandidatbestyrelsen

For at smidiggøre bestyrelsens arbejde i forbindelse med afholdelse af valg til Folketinget, foreslås følgende ændringer til Venstre i Fredericias vedtægter:

§3, stk. 1: Punktet ”Valg til kandidatbestyrelsen” fjernes

§4, stk. 1: Punkt 9 ”Valg af formand for kandidatbestyrelsen” og punkt 10 ” Valg til kandidatbestyrelsen” fjernes.

§6, stk. 1: Ændres til ”Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 6-8 medlemmer.”

§9, stk. 3: Ændres til ”Bestyrelsen udgøres af den til enhver tid valgte bestyrelse i vælgerforeningen.”

§9, stk. 4: Ændres til ”Formand er den til enhver tid valgte næstformand i vælgerforeningen.”

§9, stk. 5, 6, 7, 9 og 10: Slettes.

Forslag C. Procedure for RV2013

Procedure for opstilling og valg af kandidater

Der indstilles til, at kandidaterne vælges ved en afstemning i forbindelse med den ordinære generalforsamling 2013.

Kandidaterne indplaceres på listen ved afstemning efter prioriteringsmetoden.

Hvis en af kandidaterne får forfald i tidsrummet mellem opstillingsmødet og valget, oprykkes de øvrige kandidater én plads på listen.

Share on Facebook

Share on Facebook

Der er en række lande, der meget kontant har meldt ud, at de ikke vil være med – ikke blot UK men også Sverige. Der blev fra flere sider spurgt til Kommissionen, hvorledes man skal kunne gennemføre dens forslag, hvis ikke alle lande er med, men der kom ikke rigtig noget svar. Jeg spurgte som ordfører for egne indtægter i Budgetudvalget om den finansielle transaktionsskat som foreslået af Kommissionen kan bruges som kilde til egne indtægter til EU, hvis ikke alle lande er med. Og Kommissionen kunne jo kun bekræfte at det kan den ikke. Så det var det.

Frankrig har meldt ud, at man ensidigt ville gennemføre en finansiel transaktionsskat, hvis der ikke kom en fælles løsning. Der er dog tale om en langt mere begrænset skat – nemlig en skat på aktier, som man også kender det i UK. Det er klart, at det er langt vanskeligere at enkeltlande indfører transaktionsskat på de finansielle transaktioner, der langt lettere flytter sig geografisk. Senest skulle der nu ligge en ny aftale mellem Merkel og Sarkozy om en finansiel transaktionsskat. Men det er ærlig talt temmelig svært efterhånden at finde ud af, hvad det er de vil.

Europagt, Ungarn og Euroobligationer
På de første gruppemøder i den liberale gruppe i 2012 drøftede vi den nye traktat eller Europagt og udviklingen i Ungarn. Desuden havde vi en høring om Euroobligationer.

ALDE-gruppens formand, Guy Verhofstadt, er en af de tre MEP’er, der deltager i forhandlingerne om den nye traktat eller pagt om økonomisk disciplin.

Deltager og deltager.

Det er meget begrænset, hvilken magt Parlamentet har i den sag. Verhofstadt prøver sammen med sine kolleger at sikre, at den nye aftale kommer så meget indenfor rammerne af EU-samarbejdet som muligt, at Kommissionen har en ledende rolle for at sikre, at der ikke opbygges en nyt parallel struktur. Mange medlemmer udtrykte frustration over udviklingen – primært at så meget efterhånden besluttes mellemstatsligt, hvor Merkel og Sarkozy bliver enige om et eller andet, og så skal alle andre bare sige ja og amen. Det er ikke det Europa vi ønsker os. Også udviklingen i Ungarn i en foruroligende retning lider under, at EU skal fungere på den nye måde. Den liberale gruppe besluttede, at Parlamentet nu skal tage initiativ til at det undersøges, om Ungarns nye forfatning er i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Problemet er ikke alene Ungarn, men også andre lande, hvor der er risiko for at menneskerettigheder og frihedsrettigheder som ytringsfrihed trædes under fode.

Høringen om Euroobligationer rummede en præsentation af Kommissionens grønbog om Euroobligationer og en række andre forslag til modeller for Euroobligationer, forslag der har det fælles, at de i modsætning til Kommissionens forslag indebærer, at det enkelte land kun hæfter for sin egen gæld.

Det gælder både det såkaldte Blue Bond forslag, hvor landene samler den gæld, der ligger under 60 pct. af BNP og får den finansieret med Euroobligationer. Det skulle give et mere likvidt marked og dermed lavere rente for alle – også for Tyskland. Det gælder også de tyske vismænds forslag, hvor man samler den del af gælden som ligger over 60 pct. af BNP og laver fælles udstedelse af Euroobligationer. Kravet er så, at denne gæld afdrages over 20-30 år. Kravet i begge modeller er økonomisk disciplin, herunder at man overholder spillereglerne som er opsat i Europagten om et strukturelt underskud på max ½ pct. af BNP, og gældsbremse, som landene ikke gældsætter sig yderligere. Kan man ikke leve op til spillereglerne ryger man ud af den fælles ordning og mister altså muligheden for den billigere finansiering. Disse modeller kunne således sikre økonomisk disciplin ved at der er et tydeligt og forklarligt økonomisk incitament til at overholde økonomisk disciplin – vel at mærke en belønning her og nu, og en kontant straf i form af høj rente ved ikke at overholde disciplinen. Det kunne gøre det noget lettere for politikerne i de gældsramte lande at skulle forklare, hvorfor der skal bæres byrder og spares.

Indtil videre har kansler Merkel dog afvist alle forslag om Euroobligationer, selv de, der som her er i overensstemmelse med den tyske forfatning og ikke betyder, at tyskerne hæfter for andre landes gæld. Hendes finansminister har dog flere gange åbnet en kattelem ved at sige, at Euroobligationer først kan komme på tale, når der er sikret økonomisk disciplin.

Det går bedre på finansmarkederne med finansiering af Eurolandenes statsunderskud efter at den europæiske centralbank har pumpet masser af likviditet ud. Men nedgraderingen af flere Eurolandes rating er en kontant påmindelse om at intet er løst endnu. Og selv for den europæiske centralbank, ECB, har alt en grænse. ECB’s balance vokser med stor hast. Det er udtryk for at banken eksponerer sig mere og mere. Der er således behov for en mere stabil løsning, og svaret kan blandt andet være nogle af de nævnte modeller for Euroobligationer.

Japanske hurtigtog
Selv om jeg nu er i det økonomisk-monetære udvalg følger jeg fortsat udviklingen på transportområdet. I denne uge kom der meddelelse om, at UK igangsætter nye ruter for hurtigtog. Samtidig med at der investeres markant i tog i EU er der stigende frustration blandt EU’s togproducenter over, at de mødes med konkurrence fra asiatiske og canadiske producenter af togmateriel, men markeder i disse lande er stort set lukket for europæere. Derfor blev der i denne uge holdt et morgenmadsmøde, hvor repræsentanter for sektoren udtalte deres frustrationer og Anders Jessen fra Kommissionen fortalte om, hvilke planer man her har for at sikre mere frihandel.

EU-producenterne har som udgangspunkt en stærk position kvalitetsmæssigt og tegner 50 pct. af produktionen på det globale marked. EU’s indkøb udgør 28 pct. af det globale marked, men i Asien – og ikke mindst i Kina – stormer udviklingen frem, så det asiatiske marked nu er 31 pct. af det globale marked. Både Kina, Japan og Korea er store spillere. Men frustrationerne retter sig i særlig grad mod Japan, der har en pæn markedsandel i EU, men hvis marked faktisk er totalt lukket for os. I de internationale frihandelsaftaler er offentlige indkøb undtaget, så problemet skal løses bilateralt.

Kommissionen vil således overveje en model, hvor producenter og medlemslande kan rapportere urimeligheder til Kommissionen, der så kan kræve åbning af det japanske marked med trussel om at vi ellers lukker vort marked for dem. Det fik formanden for transportudvalget, Brian Simpson, op i det røde felt. Han vil se mere handling: ”I think, Malcolm, that you and I should go to Japan and then you hold whoever is responsible while I smack’em in the face”. Malcolm Harbour er en seriøs konservativ politiker med et stort hjerte for frihandel, men næppe parat til helt så håndfaste metoder.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Share on Facebook

For mig er et arbejderparti, et parti der kæmper for danske arbejdspladser og for at det kan betale sig at arbejde. Begge dele arbejder de borgerlige partier for, mens venstrefløjens nye afgifter og afskaffelsen af kontanthjælpsloftet er dårlig medicin for danskerne. Venstre er derfor et arbejderparti OG et parti for alle andre danskere.

Share on Facebook

Jeg har således her i december fået en del henvendelser fra journalister om det danske formandskab og også måttet kæmpe mig igennem interviews på mit ubehjælpsomme fransk – hvilket især er et problem når jeg skal beskrive de danske ambitioner på energipolitikken. Det er ikke det område, hvor jeg har det stærkeste forråd af franske gloser.

Økonomiske krise
2011 vil i EU-sammenhæng nok i høj grad blive husket for det dramatiske topmøde 8.-9. december, hvor Euro-landene besluttede at gå videre i det økonomiske samarbejde i en mellemstatslig form. Det var i høj grad den britiske statsminister Cameron, der sikrede, at det blev resultatet. Sent i forhandlingerne opstillede han nemlig nogle ultimative krav vedrørende finanssektoren. Han ville ikke være med på traktatændringer medmindre disse krav blev imødekommet. Og det kunne de andre lande ikke være med på.

Camerons krav var dels, at den finansielle transaktionsskat skulle opgives, dels at de fælles tilsynsmyndigheder for finanssektoren ikke måtte blive for fælles og endelig at en række reguleringer af finanssektoren skulle rulles tilbage eller opgives. Hans krav undrede de andre lande, for det var temaer, som ikke var på dagsordenen for mødet. Dertil kommer, at den finansielle transaktionsskat under alle omstændigheder kun kan vedtages med enstemmighed. Lovgivningen for de nye tilsynsmyndigheder og reguleringen af finanssektoren er vedtaget eller under vedtagelse efter de normale spilleregler i EU med involvering af Rådet og Parlamentet. Det er således ikke noget EU’s statschefer kan sidde og ommøblere i en sen nattestime.

Også blandt mine britiske kolleger hos de Liberale Demokrater vakte Camerons opførsel stor undren. Det har længe været britisk tradition at forholde sig kritisk-skeptisk til EU-regulering, og den britiske presse er ofte både urimeligt negativ og til tider helt uvederhæftig i sin dækning af EU. Men trods dette har britiske regeringer normalt sørget for at holde sig inde i vigtige forhandlinger og gjort sin indflydelse gældende. Selv Margaret Thatcher forfaldt ikke til mere ultimative krav, end hun kunne vente at få imødekommet. Oplevelsen af, at de 26 lande går videre, og UK er ude i den kolde sne har givet en del selvransagelse i UK, og siden har Cameron også søgt at bløde op på retorikken.

Til gengæld er det heller ikke nogen helt enkel øvelse for de 17 eller 26 bare at gå videre. Både blandt de 17 og blandt de 26 er der svære spørgsmål at afklare, hvis man skal binde de enkelte landes finanspolitik op på de nye tyske krav. Det gælder kravet om, at der ikke må være et strukturelt offentligt underskud på mere end 0.5 pct. af BNP, og at der skal skrives en såkaldt gældsbremse ind i den nationale grundlov. Fra mange sider har der lydt skarp kritik af den tyske kanslers krav om traktatændring og gældsbremse. For der er allerede vedtaget markante opstramninger af EU’s overvågning af økonomien. Det, der mangler nu er tillid til på de finansielle markeder til, at der reelt rettes op i de forgældede lande, og herunder ikke mindst at der kan komme økonomisk vækst i EU. For uden vækst vil den økonomiske genopretning ikke være realistisk.

Samtidig er det tydeligt, at den tyske kansler ser de skrappe krav til disciplin som en absolut forudsætning for at understøtte de forgældede lande med garantier, så de fortsat kan finansiere deres gæld på rimelige vilkår. Og uden økonomisk genopretning og reformer kan der ikke på længere sigt skabes økonomisk stabilitet, også selv om disciplinen i en periode kan betyde lavere vækst.

I Danmark har debatten om den nye traktat for de 17 Eurolande, eller Europagten, lynhurtigt vendt sig til ikke blot et fokus på, hvad det vil betyde for Danmark, men også hvad det betyder for en splittet regering. De 17 lande har inviteret alle der vil til at være med i den mellemstatslige aftale om økonomisk disciplin. Og alle lande minus UK udtrykte interesse, men med det forbehold, at man skal sikre, at der er opbakning i det nationale parlament. I Danmark er S og R tilsyneladende positive, mens SF’s formand lidt hurtigt fik meldt halv-negativt ud. Og så er der hele diskussionen om folkeafstemning eller ej.

Lignende blandede meldinger ses i andre lande, både indenfor og udenfor Euroen.

Baggrunden er i høj grad, at den nye økonomiske pagt endnu kun eksisterer som en skitse. Den skal først udfærdiges i detaljer, så den kan ligge færdig i marts. Så det er klogt at vente med håndfaste udmeldinger.

Det er i et samarbejde mellem Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd, Herman Rompuy, den nye traktat udarbejdes. Kommissionen har således allerede meddelt, at Europagten vil få en udformning, så Danmark kan være med og samtidig respektere Euro-undtagelsen.

Både Kommissionens formand, Barroso og Herman Rompuy lovede under den sidste plenarsamling i december Parlamentet, at alle relevante EU-institutioner inklusive Parlamentet vil blive inddraget i arbejdet.

Det vigtigste resultat af topmødet i december var dog nok en ting som der ikke har været så megen debat om. Statslederne fra Tyskland og Frankrig gik i spidsen med at love at respektere den Europæiske Centralbanks uafhængighed. Og den nye centralbankdirektør har allerede interveneret kraftigt og sikret mere likviditet til bankerne. Faktum er, at de sydeuropæiske lande nu endelig kan låne på markedet til langt mere normale og rimelige renter, hvad der får hele genopretningen til at tage sig mere realistisk ud.
GODT NYTÅR !

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Jeg har for ikke så mange år siden selv været oppe til gruppeeksamen på Københavns Universitet. Her fik jeg en højere karakter end jeg fortjente, da jeg blev skærmet af udenfor min comfort-zone. I dag er jeg gymnasielærer og modsat andre lærere, der mener sig på sikker grund i at kunne gennemskue eleverne til en gruppeeksamen, vil jeg fastholde at eksamensbedømmelsen bliver påvirket af  gruppesamarbejdet i stedet for blot af afklare den enkeltes elev faglige niveau. Det vil være tarveligt, hvis tilhængerne af gruppeeksamen har en hemmelig dagsorden omkring de store besparelsen denne eksamensform vil medføre.

Jeg benytter mig i udstrakt grad af moderne versioner af gruppearbejde, såsom Cooperative Learning, i min undervisning. Med den rette planlægning lærer eleverne rigtig meget af at forklare hinanden faglige sammenhænge i stedet for passivt at sidde og lytte til tavleundervisning. Eleverne kan ligeledes få rigtig meget ud af at forberede sig i grupper op til eksamen. Det åbner de nuværende bekendtgørelser i udstrakt grad op overfor. Men lad de 20-30 minutter inde ved eksamensbordet være individuel og retfærdig.

Share on Facebook

Den tidligere borgerlige regering får en masse skæld over, at der er underskud på statsfinanserne uagtet at underskuddet skyldes den ekspansive finanspolitik, der er blevet ført for at undgå at arbejdsløsheden eksploderede. Ekspansiv finanspolitik betyder, at der pumpes flere penge fra statskassen ud i samfundet end der trækkes ind den modsatte vej. Venstrefløjen skælder således ud over ekspansiv finanspolitik samtidig at de vil have mere ekspansiv finanspolitik senest ved den såkaldte kickstart. Er du forvirret?

Denne kickstart er det ifølge Helle Thorning kun Danmark, der har råd til blandt alle EU-landene. Hermed modsiger Socialdemokraterne sig selv igen. Den borgerlige regering har på den ene side ført en forfærdelig økonomisk politik SAMTIDIG med at den har nedbragt statsgælden, så der har været råd til de seneste års ekspansive finanspolitik. Er du forvirret?

Share on Facebook