Det pudsige er, at dengang blev VK blev beskyldt for slet ikke at føre nok ekspansiv finanspolitik. Der ligger tonsvis af citater, hvor socialdemokrater og folkesocialister krævede flere penge sendt ud i samfundet. Efter folketingsvalget lykkedes det da også regeringen at komme igennem med en såkaldt kick-start. Men det virker som socialisterne ikke vil være ved at det er ekspansiv finanspolitik.

Det er synd for demokratiet, at regeringen det ene øjeblik løber fra alt hvad de lovede inden valget og det andet øjeblik formulerer sig så selvmodsigende at det skriger til himlen.

Share on Facebook

Men der er andre elementer i Kommissionens forslag og i nogle af de forslag der ligger fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, som vil betyde større omkostninger for låntagerne, uden at de får større sikkerhed. Nogle vil måske mene, at det er bedre at regulere for meget end for lidt. Men regulering kan altså betyde ret så store omkostninger, og det skal da også med i billedet. Det har i sidste ende stor betydning for den økonomiske udvikling.

Vi er derfor en gruppe danske medlemmer – primært mig selv og Bendt Bendtsen, der sammen med Dan Jørgensen har kæmpet på de indre linjer for at afværge de værste tidsler. Og jeg kan endnu ikke sige om det er lykkedes. Det har været en meget besværlig proces. Reguleringen omfatter utrolig mange forskellige elementer og vore ønsker drukner nemt i sammenhængen. Og forhandlingerne er foregået i en mindre kreds af medlemmer, med begrænset mulighed for at fange, hvor tingene bevæger sig hen. Så det bliver en mere end almindelig spændende afstemning.

EU-agenturer
Parlamentets godkendelse af EU’s regnskaber har tidligere givet anledning til en del dramatik, men denne gang blev Kommissionens regnskab for 2010 godkendt ret fredsommeligt.

Eneste drama fremkom, fordi ordføreren for agenturerne ønskede det, og havde sat en meget skarp dagsorden op. Det betød, at tre agenturer – nemlig Miljøagenturet i København, Fødevaresikkerhedsagenturet i Parma og Medicin-agenturet i London fik udskudt godkendelsen af deres regnskaber. I alle tre tilfælde var begrundelsen, at princippet om at undgå interessekonflikter ikke håndteres tilstrækkeligt seriøst, og at man afventer en rapport fra Revisionsretten om sagen i løbet af et par måneder.

Min gruppe ville kun være med til at udskyde godkendelsen af regnskabet for Parma-agenturet. I alle tre tilfælde har man nemlig handlet på gamle sager som der for længst er handlet på. De personer, som ikke var tilstrækkelig uafhængige er fratrådt, og spilleregler og kontrakter strammet op. Den eneste baggrund for at sige ja til at udskyde Parma-agenturets godkendelse var således, at de havde været vel langsomme med at forklare sig. Sagen har været på dagsordenen i månedsvis og de kom med den endelige forklaring umiddelbart før vi skulle stemme i sidste uge. Alt i alt synes jeg nok, at Parlamentets flertal i disse tilfældemisbruger godkendelsesproceduren, så et enkelt (rumænsk) medlem kan profilere sig på at være skrap.

På et besøg i Lissabon i de to agenturer for narkotikaovervågning og søfartssikkerhed, var der da også lidt hjertesuk over denne måde at håndtere tingene på. Småting og gamle sager bliver hentet frem og forstørret op til skandaler, og selv om der egentlig ikke er noget at komme efter, fremstår det alligevel som om agenturerne arbejder problematisk. Jeg ved ikke hvad man så skal gøre den dag, der virkelig måtte være noget at komme efter.

Besøget i Lissabon var generelt ret opløftende. Jeg har besøgt begge agenturer tidligere, men det var første gang jeg var der i de nye fysiske rammer nede ved floden. De er flotte uden at være prangende og meget funktionelle. Og de to agenturer har en del fælles funktioner – herunder mødesal, så de kan drives billigere.

Overvågningsagenturet for narkotikamisbrug har i de senere år fået opbygget et godt samarbejde med Cepol og andre agenturer for politisamarbejde i EU, således at de oplysninger om tendenser indenfor stofmisbrug de observerer, kan bruges i bekæmpelse af kriminalitet. Vi ved, at denne kriminalitet er grænseoverskridende, men ofte er der tale om en mere regionalt betonet udvikling. Og agenturet kan også påvise at nå kampen vindes over et misbrug er det ofte fordi et andet stof er kommet på mode. Tidligere havde UK således et maget højt misbrug af amfetamin, nu er det kokain og andre nye stoffer.

Søfartssikkerheds-agenturet berettede om arbejdet med forureningsbekæmpelse og overvågning af skibstrafikken. Vi fik set de systemer agenturet har til overvågning af skibstrafik, som dels er satellitbaseret (LRIT), dels baseret på radar (SafeSeaNet). Det giver mulighed for at identificere alle skibe over en vis størrelse i EU-farvand, og kunne se, hvad skibets status er med hensyn til kvalitet og sikkerhed, samt hvad det har ombord – f.eks. om der er farligt gods. Og det giver mulighed for at følge EU-skibe over hele kloden.

Med tiden skal disse systemer fusioneres og dermed sikre en god og enkel overvågning til sikring af sikker skibstrafik.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Hallalhippierne hos de radikale, i SF og i den akademiske del af Socialdemokratiet synes, at alt er ligegodt og vil derfor kraftigt lempe danskkravene til familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab. Det er uintelligent. Det var der også spørgsmål i den tidligere indfødsretsprøve der var, men at kræve et dansk på et højt niveau hvis man vil bo i Danmark er kun rimeligt. Alle er enige om, at et arbejde er den mest sikre måde at blive integreret på. Det er logisk, at arbejde er nemmere at få, jo bedre man kan sproget. Integrationen får et kæmpe tilbageslag, hvis ikke vi kræver danskkundskaber.

Share on Facebook

Vi havde fra Parlamentets side også nogle skarpe bemærkninger til forhandlingerne, men det var primært om processen. Den forhandlingstekst, som det danske formandskab er ved at udforme, går nemlig efter manges opfattelse vel tæt på lovgivningen. Og det er frygten, at der vil blive lagt en tekst frem for EU’s statsledere, som hvis de bakker op om den, kunne føre til at forhandlingerne om indholdet af landbrugs- og regionalpolitik bliver kortsluttet. Her er Parlamentet medlovgiver på linje med Ministerrådet. Men hvis EU’s statsledere er nået til enighed om f.eks. landefordelingen af landbrugsstøtten, hvilket spillerum er der så for at forhandle det med Parlamentet?

Det har skabt stor nervøsitet i vore fagudvalg, og vor forhandlingsdelegation drog således af sted til møde i Luxembourg tirsdag morgen med det mandat, at vi ikke kan acceptere at områder, hvor Parlamentet er medlovgiver køres ind i en procedure, hvor vi skal give samstemmende udtalelse. Det kan lyde teknisk og som institutionskamp. Det er det også. Men der er også indhold i det. Faktisk gør Parlamentets insisteren på dette punkt det vanskeligere for Det Europæiske Råd at fastholde fokus på at alle lande skal have deres andel af det fælles budget, snarere end at vurdere om udgiften er pengene værd.

Mens vi var i Luxembourg stødte vi til en delegation fra budgetudvalget, som besøgte Revisionsretten for at høre dens synspunkter på forslaget til fremtidigt budget. Delegationen skulle også bese udvidelsen af Parlamentets bygning i Luxembourg – den såkaldte Konrad Adenauer-bygning.

Revisionsrettens medlemmer var ret kritiske overfor nogle af nyskabelserne i landbrugspolitikken, herunder indførelsen af grønt element i de direkte betalinger, hvad der uundgåeligt fører til mere kontrol, administrationsudgifter og risiko for fejl. De bakkede op om regionalpolitikkens øgede fokus på betingelser, men sagde, at under de nuværende regler har Revisionsretten opgave været alene at se på om alle regler var overholdt, snarere end om de penge vi giver til projekter giver de rigtige resultater.

Den finske repræsentant i Revisionsretten, der fremover skal samarbejde med danske Henrik Otbo om tværgående problemstillinger, tog fat på temaet med puklen af opbyggede forpligtelser. I fjor så vi jo en række lande komme umiddelbart før årsskiftet med en masse regninger for færdiggjorte projekter under strukturfondene – og det i et omfang så Kommissionen ikke havde pengene. Der er således allerede ved starten af 2012 overført regninger at betale i et omfang, så det står rimelig klart at budgettet for betalingsbevillinger for i år er for stramt. Baggrunden for de mange ønsker om penge er, at en række lande er ramt af den såkaldte N+2 regel, der indebærer at hvis projekterne er forsinket mere end 2 år i forhold til aftalerne, så bortfalder bevillingen. Tidligere har Italien mistet pænt mange penge på den konto. Men det er en regel, der får landene til at oppe sig. Imidlertid sagde den finske revisor, at det også øger risikoen for fejl markant, når det skal gå så stærkt. Så fejlmargen for regionalpolitikken, som hele tiden har været et smertensbarn vil blive det igen.

Jeg deltog ikke i besøget i Parlamentets bygning, men hastede tilbage til andre møder i Bruxelles, men vi fik lidt uformelle dessiner fra Revisionsretten om det kommende byggeri, der tegner vel dyrt. Så Parlamentets ledelser kommer nok til at forklare sig meget bedre om forholdene for dette projekt.

I den kommende uge er der ingen møder i Parlamentet, men jeg skal i slutningen af ugen til Lissabon og besøge to EU-agenturer – nemlig agenturet for søfartssikkerhed og agenturet for oplysning om narkotika. Jeg har tidligere besøgt begge agenturer, men det er mange år siden, og de er nu installeret i en ny bygning nede ved havnen. Det har været en smertelig proces at få det nye domicil på plads til tiden, men nu er det der. Desuden har søfartssikkerhedsagenturet fået ny direktør, og ham ser jeg også frem til at hilse på. Mere om det i næste nyhedsbrev.
Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Rosengaard
Skovbøllingvej 4
Pjedsted, Fredericia

Tildligere pressefotograf ved Fredericia Dagblad Peter Honoré kommer og viser billeder og fortæller om sit liv som pressefotograf i Fredericia og omegn.

Efter kaffen vil vores borgmester Thomas Banke fortælle om tidens udfordringer i Fredericia kommune, herunder den økonomiske situation.
Der vil sædvanen tro være mulighed for at debattere og stille spørgsmål til borgmesteren.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Der serveres kaffe og kage for 40,- kr. pr. næse. Herudover kan der købes øl for 10,- kr pr. stk. og vand for 5,- kr. pr. stk.

Share on Facebook

Den dagsorden, jeg gerne vil fremme sammen med andre danske medlemmer, er at sikre rimelige regler for den danske realkredit. Oprindelig kommer forslagene om kapitalkrav fra den internationale betalingsbank i Basel, BIS, og de indeholdt regler for bankernes likviditet, der totalt ville underminere den måde den danske finanssektor arbejder på, da bankerne skulle ligge inde med statsobligationer, og det ville blive meget dyrt at have beholdninger af realkreditobligationer. Det satte gang i en samlet og dygtig aktion fra erhvervsliv og danske politikere for at få forklaret Kommissionen, at vi slet ikke har nok statsgæld, og at de danske realkreditobligationer er sikre og likvide, og bedre end mangen en statsobligation. Det lykkedes. Og Kommissionens forslag var da også et godt fremskridt set ud fra vort synspunkt. Men der er fortsat enkelte problemer i teksten. Ikke noget, der underminerer vort system, men ting, der gør det dyrere at låne uden at gøre systemet mere sikkert. Det gælder f.eks. et forslag om at institutionerne skal holde ekstra meget likviditet, der er tåbelige i en realkredit-sammenhæng, fordi realkreditten jo ikke har indlån og derfor ikke risikerer ”run på banken”.

Blandt de over 2000 ændringsforslag er der også nogle, der går i den forkerte retning. Det er især forslag fra den grønne gruppe og socialisterne om den langsigtede likviditet. Så det er de grupper som repræsenterer SF og Socialdemokraterne, der vil lave regler, som kan spænde ben for F1-lånene.  Det er selvfølgelig ikke liv og død for den danske realkredit, som selv har overvejelser om brugen af F1–lån. Men det vil kunne betyde en alvorlig fordyrelse af renten for mange erhvervsdrivende – herunder landmænd – og for de mange husejere, som gennem mange år har kunnet spare mange penge på disse lån.

I den forløbne uge har vi danske medlemmer hver især bearbejdet vore egne grupper. Jeg er meget imponeret over Bendt Bendtsens indsats. Han er ikke i udvalget, men har arbejdet vedholdende på at vinde sin egen gruppe over. Jeg har også måttet tale med store bogstaver over for min egen ordfører. Problemet er, at der er så mange elementer i lovgivningen, at vore ønsker let kan forsvinde i sammenhængen. Men min ordfører har lovet mig, at der selvfølgelig skal tages skyldigt hensyn til den danske realkredit, hvis forhold hun er grundigt orienteret om. Emilie Turunen og Dan Jørgensen har nok en noget sværere opgave, eftersom deres ordførere har fremsat nogle af de problematiske forslag.

Hovedvægten i forhandlingerne om kapitalkrav-lovgivningen ligger selvfølgelig på niveauet for kapitalkrav, risikovægtning af aktiver, muligheder for særregler i enkelte lande og aflønning af bankchefer. Især UK og Sverige ønsker mulighed for at kunne pålægge deres banker større kapitalkrav, hvad er forståeligt, fordi de har en stor banksektor og alt for bitre erfaringer med at skatteborgerne må betale regningen når det går galt. Men grundlæggende ønsker de fleste af os fælles spilleregler i det indre marked. Imidlertid er der store forskelle i opbygningen af finanssektoren fra land til land. Spørgsmålet er, hvor meget man skal tage hensyn til dette. Jeg synes, det er vigtigt at reguleringen giver mulighed for at bevare en mangfoldighed af modeller. Direktøren for den europæiske centralbank ECB har jo understreget at det er vigtigt at man ikke ensretter finanssektoren for meget og dermed skaber større systemiske risici og dermed risiko for nye kriser.

Efter vedtagelsen i udvalget skal der stemmes i plenum – formodentlig i juli. Men forhandlinger med Rådet kan godt gå i gang på baggrund af afstemningen i udvalget.

Kvinder og klima
Ind imellem kommer der bizarre ting på dagsordenen i Europa-Parlamentet. I denne uges Strasbourg-samling var der en rapport fra Kvindeudvalget om kvinder og klimaændringer, som postulerer, at kvinder rammes hårdere af klimaændringer og kræver, at der skal være mindst 40 pct. kvinder på alle EU delegationer i klimaforhandlinger og de organer, der fordeler støtte til klimainitiativer. Vi Venstrefolk stemte nej til alle kvindekvoterne og blankt til selve rapporten. Vi ville helst have stemt nej, men blev lidt bløde, da vi følte, at vi havde opbrugt vor kvote for total afvigelse fra gruppelinjen, da vi stemte ja til PNR-aftalen med USA om udlevering af data om flypassagerer. Vi valgte at støtte vor liberale Kommissær, der har gjort et kæmpearbejde med at få en aftale, der respekterer privatlivets fred igennem. Men derved gik vi imod ordføreren fra vores egen gruppe og gruppelinjen, fastlagt af Sophie Int’Veld fra hollandske D66, som er meget fundamentalistisk i dette spørgsmål. Der var et massivt flertal i Parlamentet for aftalen, som også bakkes op af regering og Venstre herhjemme.

I den kommende uge skal jeg til Luxembourg, hvor Rådet forhandler om det fremtidige budget for Landbrug og Strukturfonde, d.v.s. 80 pct. af budgettet i dag. Det bliver sikkert hjertegribende, for det er jo her slaget skal slås, mellem de, der ikke vil miste penge, og de der ikke vil betale.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Mandag den 30.4. kl. 19.30
på Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen

Hvad vedkommer al den snak om EU mig
Er det europæiske projekt i krise
Har vi behov for et endnu stærkere EU
Hører Danmark til i EU

Efter Per Nyholms foredrag bliver der rig lejlighed til debat

Alle er velkomne
Entré inkl. kaffe m. brød 50 kr.

Arrangør: Venstres Europa-udvalg og Askov Højskole

Share on Facebook

Share on Facebook

www.europarltv.europa.eu/da/player.aspx?pid=0c3054a3-244e-43bc-a04c-a016011bad20

Det var et emne, der blev drøftet under sidste samling, hvor MEP’erne efterspurgte en stærkere EU-indsats for at bekæmpe pirateriet – både gennem flådeindsats, fælles regler for bevæbnede vagter på handelsskibene og styrket indsats for at bekæmpe fattigdommen i Somalia.

Der er også en lille film om kinesernes indtog i Piræus’ havn. Firmaet Cosco har fået en kontrakt på at drive en containerterminal i 35 år. De første to år har ikke været uden vanskeligheder og problemer med græske fagforeninger, der først ønskede kineserne væk, og nu (forgæves) prøver at organisere arbejdskraften hos de græske underleverandører, som Cosco har hyret. Det kinesiske firma er dog ikke blevet skræmt, og planlægger yderligere udbygning af havnen. Og de græske reddere udtrykker stor tilfredshed med udviklingen og Cosco’s ønske om at skabe et nye Singapore i Piræus. Men filmen er ret kritisk overfor udviklingen:

http://www.europarltv.europa.eu/da/player.aspx?pid=0c3054a3-244e-43bc-a04c-a016011bad20

Og det er selvfølgelig forståeligt, at de græske arbejdere, der kæmper mod lavere lønninger, ikke synes at det her er sjovt. Et andet kinesisk selskab, Hutchison Ports, der er til stede i både UK og Rotterdam, måtte opgive at få en aftale på Thessaloniki havn. Og det tror jeg ikke at grækerne skal juble over. De kinesiske firmaer er nogle af de største spillere globalt – meget professionelle og kapitalstærke. De kan være en del af løsningen på Grækenlands økonomiske problemer.

En helt anden historie kunne Financial Times fortælle i denne uge. Nemlig at de græske reddere klarer sig rigtig godt, og at deres model for ejerskab betyder, at græsk skibsfart har fremtiden for sig, mens tysk skibsfart er inde i store problemer. Altså en noget anden historie, end den vi ellers hører om Grækenland og Tyskland.

En erfaren græsk skibsreder sagde engang til mig, at man skal have en lang hukommelse for at være i den branche. Og den lange hukommelse nævnes som en af årsagerne til den græske succes. Den græske handelsflåde, der er verdens største efterfulgt af den japanske og tyske, tegner sig for 8 pct. af verdens tonnage. Den er familieejet af familier med stor erfaring. De gjorde sig hurtigt likvide i starten af krisen og nu under lavkonjunkturen har de udbygget og fornyet flåden. De er hurtige og dynamiske og tør tage risikobetonede beslutninger i svære tider. Her overfor står den tyske model, hvor det ikke er ejerne selv, men kommanditister, der skyder kapital ind i skibene, og de er mere risikoadverse. I det nuværende klima betyder det, at gode forretningsmuligheder på sigt glider dem af hænde.

Det er jo godt for en gangs skyld at høre gode historier om Grækenland. Og græske myndigheder bør nok have et skarpt øje på mulighederne. Det meste af den græske flåde sejler under bekvemmelighedsflag, så som Liberia, Cypern og Malta, men gode skatteforhold har dog fået nogle reddere til at flage tilbage til Grækenland i det seneste 10-år. I en oversigt fra den britiske ambassade i Athen opgives det, at omkring en fjerdedel af de græske skibe sejler under græsk flag.

Ambassadens rapport er sikkert inspireret af, at der er mange følgeforretninger for britisk erhvervsliv til de græske redderes virksomhed så som marine udstyr, forsikring og juridisk rådgivning. Men der ligger vel også store muligheder for græsk erhvervsliv, hvis man forstår at udnytte det. Og her er en del af problemet, at der er et utroligt tungt bureaukrati for nystartede virksomheder og at reguleringen af arbejdsmarkedet heller ikke fremmer vækst og beskæftigelse.

Transport og energi-investeringer i EU
I denne uge var Transportministeren i samråd, på grund af forlydender om, at han ikke vil bakke fuldt op om Kommissionens forslag til budget for transport og energinet 2014-2020 – den såkaldte ”Connecting Europe”-facilitet. Det har affødt en skarp kritik fra DI og fra mig selv og Bendt Bendtsen.

Kommissionen foreslår en tredobling af bevillingerne i forhold til 2007-2013-niveauet. Det kan lyde af meget, men det er fortsat en meget lille del af de samlede offentlige investeringsbehov, og en meget lille del af EU’s budget, der afsættes hertil. Når der til lægges, at Danmark med Femern-forbindelsen og elnet i Østersøområdet har særlig store interesser i disse bevillinger, forekommer det mærkeligt, at vi ikke skulle bakke varmt op om Kommissionens forslag. Da budgettet for 2007-2013 blev forhandlet kæmpede Danmark for en stigning på 70 pct. i EU’s forskningsbudget, samtidig med at vi arbejdede for en samlet stram budgetramme. Og det lykkedes. Det skal vi da gøre igen. Der er steder hvor man kan spare, men der er også områder, hvor det har mening, at EU gør mere. Så jeg håber, at Transportministeren bliver holdt på rette kurs.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook

Henvendelserne er af forskellig karakter. De giver alle udtryk for bekymring for at aftalen vil kunne bruges til at begrænse frihedsrettigheder – herunder friheden til at hente ting på internettet. Men nogle henvendelser er mere seriøse end andre. Og det oplever alle MEP’er. En af mine britiske kolleger havde optalt over 4000 henvendelser. ”De kommer undertiden i bunker, og når jeg svarer sådan en bunke mails får jeg prompte tilbagemeldinger, der viser at en stor del af adresserne ikke længere er aktive. Så der er nogen, der bruger gamle adresselister til at køre massehenvendelser af sted”, forklarede han på det seneste gruppemøde i Alde-gruppen, hvor ACTA blev diskuteret.

Vi oplever også sådanne storme, men der er også mange seriøse henvendelser. Og så er det jo trist hvis de, der spammer vores mailbokse, ødelægger det for de seriøse.

Noget tyder imidlertid på at kampagnen har haft effekt. Det var således en almindelig vurdering i gruppen, at en afstemning nu ville føre til et nej. Imidlertid har Kommissionen sendt aftalen til bedømmelse hos Domstolen. Karel de Gucht, der er kommissær for international handel, sagde på gruppemødet, at han havde gjort det i sikker forvisning om, at Domstolen vil afgøre, at aftalen er i fuld overensstemmelse med bestående EU-ret og ikke ændrer nogen rettigheder i negativ retning. Så nu må vi afvente Domstolens afgørelse. Parlamentet har lagt en grafik over proceduren for det videre arbejde på nettet på:

http://www.europarl.europa.eu/news/da/headlines/content/20120302STO39868/html/ACTA-hvordan-det-startede-og-hvordan-det-vil-ende

Og det viser nok mere end noget hvor stor interesse, der er for sagen.

Under debatten i gruppen understregede Morten Løkkegård, at problemet i høj grad er, at man vil regulere ny teknologi med fortidens instrumenter, og at vi savner et bedre svar på, hvordan man etablerer og beskytter ophavsret under de nye teknologiske vilkår. Han foreslog, at vi som liberale går i spidsen og laver en arbejdsgruppe, der kan afsøge mulighederne – et forslag, der blev taget positivt op i gruppen.

Den kommende uge er Strasbourg-uge, og endnu engang har vi en samling, der ikke er særlig tung, når vi ser mængden af afstemninger. Der er drøftelse af rapporter om Islands, Bosnien-Herzegovinas og Makedoniens optagelsesforhandlinger, debat om det russiske præsidentvalg og om pirateri ved Somalia og den første drøftelse af retningslinjer for EU’s budget 2013.

Men mit hovedarbejde bliver møder i korridorerne om finansiel regulering. Jeg skal drøfte det nye UCITS direktiv med kollegerne fra de andre grupper, og der er en del henvendelser om MIFID.

Desuden er der møde i den interne arbejdsgruppe for landbrugspolitikken, hvor medlemmerne i vores gruppe fra Landbrugsudvalget vil gennemgå de underliggende lovforslag til landbrugspolitikken 2014-2020.

Hilsen Anne E.

Share on Facebook