Skoler i verdensklasse – alle skal med
Skoler i verdensklasse – alle skal med
- Venstre vil videreudvikle arbejdet med profilinstitutioner og –skoler, så vi sikrer en mangfoldig vifte af tilbud til børn og unge.
- I 2010 vil vi konkret udvikle to nye profilskoler og etablere to nye skovbørnehaver til gavn for vores børn og unge. I 2011 vil vi ydermere udvikle to nye profilskoler.
- Venstre finder det helt afgørende at hæve andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse i Fredericia kommune, og derfor skal vi fortsat udbygge viften af mangfoldige skoletilbud, så alle kan komme med. Individer kræver individuelle hensyn – det skal afspejle sig i vores skoler.
- Vi må ikke behandle svage børn og unge så dårligt, som vi gør i dag og vi har slet ikke råd til i fremtiden, at lade svigtede børn og unge gå fortvivlet og ensomme rundt i samfundet. Derfor vil Venstre gennemføre en række konkrete initiativer til forbedring af indsatsen overfor børn og unge.
- Vil vi i hvert af årene 2010 – 2013 afsætte en mio. kr. ekstra til uddannelse af lærere, der arbejder med børn med særlige behov. En god og succesfuld indsats skal starte så tidligt som muligt, og vores personale skal være klædt på til opgaven, hvilket under halvdelen er i dag.
- Vi vil i 2010 udvide antallet af pladser på allerede etablerede klub-, skole- og institutionstilbud til unge med særlige behov, så det passer til efterspørgslen.
- Vi vil i årene 2010 – 2012 etablere flere nye bo- og opholdstilbud til unge med særlige behov.
- Vi vil inden udgangen af 2010 sikre, at der ikke længere er ventelister på de tilbud, der gives til børn og unge i Fredericia kommune.
Share on Facebook